New Zealand - søndag den 13. januar 2013


Fra Brisbane (Australien) til Auckland (New Zealand)

Tilbage

(ved 6-tiden) var varmen ikke så ulidelig. Annette havde fortalt os, at Queensland som det eneste distrikt i Australien, ikke har indført sommertid. Det er jo helt uforståelig, når man tænker på, at de let vil kunne indføre en times tid om morgenen, hvor det er til at holde ud, at være udenfor.

Lufthavnen i Brisbane er pæn stor men let overskuelig. Vi handlede lidt toldfrit spiritus, for det var ikke til at vide, om priserne var lige så skyhøje i New Zealand, som i Australien (Det skulle senere vise sig, at det var de ikke ☺). Der afgik 2 fly til Brisbane næsten samtidig og vi valgte selvfølgelig det forkerte, så indtil boardingtidspunktet, fik vi gået et par kilometer – hvilket da var bedre, end at sidde og vente…

Flyturen gik helt efter planen og i Auckland var de især interesserede i, at se vores vandrestøvler. Det undrede os, men Kirsten og Hans Christian, der ventede på os i ankomsthallen, kunne fortælle, at det var for at se, om vi slæbte jord med ind i landet. Ja, selvfølgelig!

Efter at have sagt goddag til Kirsten og H.C., kunne vi konstatere, at temperaturen i Auckland var noget mere tilgængelig, end i Brisbane. I Auckland var der nærmest dansk sommervejr – også overskyet og let regn ind imellem. Vi havde kun fløjet 3 timer men var samtidig rykket yderligere 3 tidszoner, så nu var der vendt helt rundt på vores tid, så kl. 4 eftermiddag i Auckland er kl. 4 morgen i Danmark.

Så dagen blev lidt afkortet. Vi kørte til en campingplads lige syd for Auckland, hvor Kirsten og H.C. havde besluttet, at vi skulle overnatte første nat. Det passede fint, for vi nærmede os kraftigt aftensmadstid.

Og sikke en velkomstmenu, vi fik serveret. Mens Marie og jeg fik os indlogeret i autocamperen, kreerede Kirsten og H.C. en stor forret med fisk, som H.C. selv havde fanget og hovedretten var en god steak med kartofler til.

På campingpladserne i New Zealand, vil de have betaling for internet, så vi besluttede, at vi ikke ville bruge penge på det. Måske kunne vi senere gøre alvor af, at købe et kort til telefonen, så vi kunne opnå en forbindelse til Danmark på den måde…

1
2
3
4
5
6
7